Body Mass Index (BMI) er beregning, som estimerer ens helbred baseret på ens højde og vægt. Den måler ikke din fedtprocent, men i stedet bruger man en formel til at vurdere af dit helbred. BMI er et generelt værktøj, som bruges af mange læger og sundhedspersonel verden, til at vurdere den umiddelbare fedtprocent for en given person. BMI giver nemlig et hurtigt overslag på, om en person har en sund eller usund vægt.

En høj BMI kan være et tegn på for meget fedt, mens en lav BMI kan være tegn på for lidt fedt. Jo højere en persons BMI er, jo større er deres risiko for at udvikle alvorlige helbredskomplikationer, såsom hjertesygdomme, forhøjet blodtryk og diabetes. En meget lav BMI kan omvendt også medføre helbredsproblemer, såsom tab af knoglemasse, nedsat immunforsvar og anemia.

BMI er et brugbart værktøj til at screene børn og voksne for vægtproblemer, men den har dog stadig sine begrænsninger. BMI kan kun bruges på personer, som ikke træner jævnligt. Atleter, bodybuildere og andre meget aktive mennesker vil ikke kunne bruge resultaterne fra en BMI beregning, da muskler fylder mindre end fedt, og derfor vil en bodybuilder veje meget, men stadig se atletisk ud. Den kan også undervurdere mængden af fedt på voksne, som har tabt sig grundet tab af knoglemasse.

Sådan beregner man BMI

BMI beregnes ved at dividere en persons vægt med højden (i meter) i anden potens. Det vil sige:

beregn bmi

Det vil sige, at hvis en mand vejer 80kg og er 185cm høj vil hans BMI være:

eksempel på bmi udregnining

I tabellen herunder kan du se, om din egen BMI ligger i det undervægtige, normale eller overvægtige interval.

BMI intervaller for vokse

Voksne over 20 år kan fortolke deres BMI ved hjælp af nedenstående tabel. BMI intervallerne er de samme for mænd og kvinder i alle aldre og kropstyper.

Du kan både bruge tabellen til at se, om du er overvægtig eller ej, men den kan også bruges til at regne ud, hvad din idealvægt burde være. Vægtintervallerne er fastsat af World Health Organisation (WHO) og giver dig en statistisk rettesnor for, hvordan dit helbred er.

BMI intervaller
Kategori BMI
Meget undervægtig 15
En smule undervægtig 15 16.
Undervægtig 16 18,5
Normal 18,5 25
Overvægtig 25 30
Svært overvægtig 30 35

BMI intervaller for børn og unge

BMI fortolkes anderledes for personer under 20. Man bruger den samme formel til at beregne BMI for børn, men anvendelsesområdet er anderledes end hos vokse, da BMI for børn varierer efter alder og kørn. Mængden af fedt på kroppen varierer efter alder, så den er også forskellig fra drenge og piger. Piger får ofte kropsfedt tidligere end drenge og derfor skal man statistisk tage højde for dette, når man vurderer børn og unges BMI.

I stedet for fastsatte intervaller, vurderer man i stedet børns BMI ud fra gennemsnittet. Men har igennem tiden indsamlet en stor mængde data om børns vægt i en given alder. Når disse data sættes ind i en graf, viser tendensen en klokkeform. Man sammenholder barnets vægt med mange andre jævnaldrende børn. Hvis barnets vejer mindre end 95 % af de andre børn, bliver vedkommende vurderet som undervægtig. Hvis barnet vejer mere end 95 % af de andre børn, bliver barnet vurderet som overvægtig.

BMI bruges i dette tilfælde udelukkende som et statistisk værktøj og derfor bør man også vurdere resultatet i det enkelte tilfælde. Stofskifteforskelle er mere udtalte hos børn og derfor vil man ikke kunne sige meget om et barns reelle helbred, medmindre man befinder sig meget over eller under gennemsnitsvægten for jævnaldrende børn.

BMI og helbred

Ifølge Sundhedsstyrelsens data for 2014, er 47 % befolkningen i det overvægtige interval, mens 17 % er i det svært overvægtige interval.

Alle mennesker har en ligevægtsforbrænding, som primært er et udtryk for mængden af muskelmasse og højde. Hos kvinder kan denne ligevægtsforbrænding eksempelvis ligge på 1750 kalorier om dagen. Hvis man ikke dyrker motion eller har et aktivt job, så vil man tage på, hvis man spiser mere end 1750 kalorier om dagen. Når man tager på eller taber sig, er det et meget simpelt regnestykke, som afgør vægttab eller vægtforøgelse: Spiser du flere kalorier end du forbrænder, tager du på. Der skal ligeledes ikke meget kalorieoverskud til, før man tager på. Indtager du bare 4 gram fedt i overskud om dagen, hvilket svarer til 5g smør eller 5g mayonnaise, så vil du tage 150 gram fedt på om måneden og 1800 fedt gram på om året. Selvom man føler, man lever sundt, kan selv små mængder overskudskalorier sætte sig på kroppen som fedt og over tid flytte én fra det normale interval til det overvægtige interval.

Komplikationer ved overvægt

Energibalancen er en af de største årsager til overvægt. Men, din idealvægt er primært fastsat af dine gener, den type mad du spiser og hvor aktiv du er. Hvis du har en høj BMI er det meget vigtigt, at du spiser sundt og begynder af dyrke motion. En høj BMI medfører en større risiko for at udvikle alvorlige følgesygdomme, såsom:

  • Hjertesygdomme
  • Forhøjet blodtryk
  • Leversygdomme
  • Diabetes
  • Dårlig gallesten
  • Slagtilfælde
  • Enkelte former for kræft, såsom bryst og nyrekræft

Man skal du huske på, at det er ens kropsfedt, der fører til disse følgesygdomme. Du kan sænke din fedtprocent ved at spise sundere og træne mindst 3 gange om ugen. Du bør også lave en række livsstilsændringer, såsom kun at spise, når du er sulten, spise sundt og varieret og vælge en diæt, som indeholder fiberrige madvarer. Der findes flere steder, hvor man kan få råd og vejledning om kost. Diætister kan hjælpe dig med at beregne, hvor meget du må spise for at tabe dig og lave en madplan.

Komplikationer ved undervægt

En lav BMI kan også medføre helbredsproblemer. Manglende fedt på kroppen kan føre til:

  • Knogletab
  • Dårligere immunforsvar
  • Hjerteproblemer
  • Jernmangel

Hvis du har en lav BMI, bør du tale med din læge. Du skal muligvis øge mængden af mad eller reducere mængden af motion, fordi du på nuværende tidspunkt forbrænder mere end du spiser. Der kan være flere årsager til, at du vejer mindre end anbefalet. Det kan være du har været syg igennem en længere periode. Det kan være, at du har sprunget over morgenmad eller frokost.

Vigtigst er det dog, at hvis man er undervægtig, indtager man muligvis ikke nok næringsstoffer og vigtige vitaminer igennem maden. Dette kan føre til mangel på næringsstoffer, hvilket påvirker dine knogler og øger risikoen for ovenstående komplikationer.

Vær kritisk over for din BMI

BMI har i mange år været en simpel og billig måde at finde ud af, om folk er overvægtige eller ej. Det er også et godt værktøj til at finde ud af, om dele af befolkningen taber sig eller tager på. Hvis man eksempelvis eksekvere et motionsinitiativ i et givent geografisk område, vil man efterfølgende kunne følge op på, om initiativet var en succes ved at sammenligne BMI fra før og efter aktiviteten. Men, selvom det har sine styrker, så har det også sine svagheder. Det kan ikke diagnosticere eller evaluere præcise helbredskomplikationer. Disse evalueringer kan kun foretages, hvis man får målt sin fedtprocent, set på sin kost- og motionsvaner, samt sin families gener.

BMI tager heller ikke højde for din alder, køn og muskelmasse. Den kan heller ikke se forskel på den rigtige og forkerte fedfordeling. Som konsekvens heraf, så vil en meget muskuløs atlet blive placeret i den overvægtige kategori, selvom vedkommende ikke har en høj fedtprocent. Ældre mennesker vil måske blive placeret i det normale interval, selvom dette sker på baggrund af tab af knoglemasse med årene.

Placeringen af fedt er meget vigtigere end det faktum, at man er overvægtig. Nogle får den såkaldte "æbleform", hvor fedtet sætter sig på maven, mens andre er "pæreformerede", hvor fedtet sætter sig på hofterne. Det er meget farligere at have fedt på maven, da fedtet i højere grad sætter sig omkring de indre organer. Her er det meget mere retvisende at bruge et målebånd og sammenholde disse resultaterne med idealomkredsen, som din læge kan hjælpe dig med at finde.

Selvom BMI ikke giver svarene på alle helbredsspørgsmål, så giver den alligevel et overordnet billede af ens helbredstilstand. Hvis man dyrker meget motion og styrketræner, vil man være klar over, at muskler vejer mere end fedt, set i forhold til massefylde. Man skal derfor være kritisk over for ens resultater og tage BMI for hvad det er: En statistisk rettesnor.

Kilder