Gonoré en er bakteriel infektion, der skyldes gonokokker. Det er seksuel overført sygdom, der smitter gennem ubeskyttet samleje. Det er en af de mest udbredte kønssygdomme, der let smitter, hvis ikke man beskytter sig med kondom. Nogle typer af gonokokker er blevet resistente mod antibiotika, men gonoré kan dog heldigvis stadig let behandles med en kombineret antibiotikabehandling.

Hos Medilico kan du bestille en behandlingspakke mod gonoré. Udfyld blot en skriftlig online konsultation, der bliver gennemgået af en læge. Du vil kunne modtage din antibiotikabehandling allerede næste hverdag, hvis du bestiller inden kl 17.00 man-tors.

  • Online recept
    Fra vores læge
  • Gyldig recept
    hos alle apoteker
  • Levering i Danmark
    Inkl. i prisen
  • Alt inkluderet i prisen
    Ingen skjulte gebyrer

Behandlingspakke

Produceret af Sanofi aventis -  Mylan logo

Gonoré er en seksuelt overført bakteriel infektion. Da visse gonokokker er blevet resistente overfor flere typer antibiotika, kræves der er kombinationsbehandling for at sikre, at man bliver helt kureret. Gonoré behandlingspakken fra Medilico indeholder de to antibiotika Cefixime og Azithromycin. Tilsammen kurerer de effektivt gonoré.

læs mere om Behandlingspakke

Hvad er gonoré?

Gonoré er en kønssygdom, der opstår grundet bakterien Neisseria gonorrhoeae, på dansk også kaldet gonokokken. Sygdommen smitter primært ved seksuelt samleje, men kan også blive overført til nyfødte ved fødslen. Smitten opstår ved slimhindekontakt, og kan således smitte ved oralsex, vaginalsex samt analsex. Til gengæld kan gonoré ikke smitte ved kys. I Danmark har der tidligere været flere tusinde tilfælde af gonoré årligt, men i dag vurderes det, at der opstår cirka 800 tilfælde årligt. De seneste år har der været en mindre stigning i antallet af registrerede tilfælde, men tallet anses nu for at være nogenlunde stabilt.

Risikoen for smitte

Risikoen for smitte er kun aktuel i de tilfælde, hvor man dyrker ubeskyttet sex. Gonoré kan smitte alle seksuelt aktive uanset alder. Gennemsnitsalderen for smittede kvinder er 23 år, mens gennemsnitsalderen hos mænd er 29 år. Smitten opstår overvejende hos mænd, der bliver smittet ved seksuelt samleje i udlandet, samt hos mænd, der dyrker sex med andre mænd. Kvinder bliver således ikke nær så ofte smittet med gonoré, som det er tilfældet med mænd. Cirka en tredjedel af alle smittetilfælde opstår hos mænd, der har seksuelt samleje med andre mænd. Risikoen for smitte er større, hvis man har mange skiftende partnere. Det gælder særligt hos mænd, der har mange skiftende mandlige sexpartnere.

Gonoré og følgeskader

Gonoré er som udgangspunkt ikke skadeligt, hvis man blot bliver behandlet i tide. Sker det imidlertid ikke, kan der være risiko for at smittede kvinder udvikler underlivsbetændelse, mens smittede mænd kan udvikle betændelse i bitestiklerne. Kvinder kan desuden i særlige tilfælde blive ramt af sterilitet, da man risikerer at æggelederne lukker til. I yderst sjældne tilfælde kan gonoré sprede sig til blodomløbet, hvilket kan resultere i udslæt, feber og mere alvorlige tilfælde af betændelse i kroppen.

Hvad forårsager gonoré?

Gonoré opstår, når man bliver smittet med bakterien gonokokker. Når man bliver smittet, findes gonokokkerne i urinrøret, og hos kvinder kan gonokokkerne ligeledes findes i livmoderhalsen. Man kan kun blive smittet ved seksuelt samleje, og kun hvis man dyrker ubeskyttet sex med en partner, der allerede har gonoré i forvejen. Gonoré gemmer sig i mandens sæd og kvindens skedesekret, og når disse væsker kommer i kontakt med partnerens slimhinder, opstår smitten. Da man både har slimhinder i urinrøret, skeden og endetarmen, kan smitten overføres ved både oral-, vaginal- og analsex. Til gengæld kan smitten ikke overføres ved kys. Da bakterien ikke kan overleve udenfor menneskekroppen, kan gonoré ikke overføres ved almindelig berøring, brug af samme håndklæde, ved at drikke af samme flaske eller andre lignende tilfælde.

Gonoré og fødsler

Gonoré kan ligeledes overføres til det nyfødte barn ved fødslen, hvis den gravide kvinde er smittet med gonoré i forvejen. Sker det, kan det smittede barn udvikle øjenbetændelse, der i sidste ende kan resultere i blindhed, hvis ikke der behandles i tide. Tidligere behandlede man alle nyfødte med øjendråber, men i dag sker det kun, hvis barnet får øjenbetændelse.

Hvad er symptomerne på gonoré?

Bliver man smittet med gonoré, kan der vise sig nogle symptomer i forbindelse hermed. Det er dog langtfra alle smittede, der oplever symptomer. Cirka halvdelen af alle smittede kvinder vil ikke opleve symptomer, og det samme gælder for cirka en fjerdedel af alle smittede mænd. Oplever man symptomer, vil disse typisk opstå allerede nogle få dage efter smitte, men i visse tilfælde kan der gå op til 2-3 uger, før symptomerne viser sig.

Symptomer hos mænd

Første symptom hos mænd vil typisk være svie, når man lader vandet. Det kan svie kraftigt, og føles som om man ”tisser glasskår”. Derudover kan manden risikere at opleve udflåd fra penis. I begyndelsen vil udflådet være begrænset. Efter nogle dage vil mængden af udflåd dog typisk vokse, og udflådet vil få en gullig farve. Nogle mænd oplever desuden, at deres pung kan hæve og blive smertefuld. Dette sker, hvis der er gået betændelse i bitestiklerne. Homoseksuelle mænd kan desuden risikere at udvikle betændelse i endetarmen, hvilket i visse tilfælde ligeledes kan være smertefuldt.

Symptomer hos kvinder

Mens mænd i visse tilfælde kan opleve kraftige symptomer på gonoré, er symptomerne hos kvinder oftest mildere. Kvinder kan, akkurat som mænd, også opleve svie ved vandladning. Svien kan også hos kvinder være så kraftig, at det føles som at ”tisse glasskår”. Derudover kan kvinder også opleve større mængder gulligt ildelugtende udflåd fra skeden. Da kvinders symptomer som regel er mindre end hos mændene, og cirka halvdelen af alle smittede kvinder samtidig slet ikke oplever symptomer, sker det ofte, at kvinder går med smitten i længere tid, før smitten opdages.

Hvordan kan jeg forebygge gonoré?

Den nemmeste måde at forebygge gonoré på, er at dyrke sikker sex. Bruger man f.eks. kondom eller andet lignende præventionsmiddel, kan man ikke blive smittet med gonoré. Det er dog vigtigt at kondomet anvendes under hele samlejet; herunder også hvis man dyrker oral- eller analsex, da gonoré også smitter i disse situationer.

Kontakt lægen

Er man i tvivl om, hvorvidt man er blevet smittet med gonoré eller ej, bør man altid kontakte lægen. Det samme gælder, hvis man oplever synlige symptomer på gonoré. Lægen har mulighed for let at undersøge, om man er smittet med sygdommen. Det foregår som oftest ved podning af urinrør, livmoderhalsen, svælget og endetarmen. Viser det sig, at man er blevet smittet med gonoré, bør man undlade seksuelt samleje, indtil sygdommen er behandlet, og man har været uden gonoré i mindst en uge.

Kontakt sexpartnere

Opdager man, at man er blevet smittet med gonoré, bør man ligeledes kontakte de seneste sexpartnere, og gøre dem opmærksom på, at de kan være smittet. Man bør kontakte samtlige eventuelle sexpartnere, man har haft seksuelt samleje med, efter man er blevet smittet med gonoré. De bør alle lade sig undersøge, uanset om de har oplevet symptomer eller ej. Mange oplever ikke symptomer ved gonoré, og kan dermed være smittet uden at vide det. Lader ens sexpartnere sig undersøge, undgår man samtidigt at flere bliver smittet, og at sygdommen breder sig.

Behandlingsmuligheder

Gonoré behandles med antibiotika. Det foregår enten ved indtag af antibiotika i tabletform, eller alternativt ved indsprøjtning af antibiotika i kroppen. Tidligere har man kunnet behandle med penicillin, men gonokokker har udviklet sig til at være resistente overfor penicillin. På samme måde kan gonokokker i visse tilfælde vise sig at være resistente overfor et enkelt antibiotikum. Man behandler derfor oftest med to antibiotika, så man er sikker på at dræbe samtlige gonokokker i kroppen. Efter behandling med antibiotika vil man som regel hurtigt opleve, at symptomerne aftager, og i de fleste tilfælde vil man være rask i løbet af en uge.

Behandling med antibiotika i tabletform

Vælger lægen at ordinere antibiotika i tabletform, får man udstedt en recept på antibiotika. Det vil typisk være to antibiotika som f.eks. Azithromycin og Cefixime. Azithromycin hæmmer gonokokkernes stofskifte, hvilket forhindrer bakterien i at formere sig, mens Cefixime dræber de resterende gonokokker ved at ødelægge deres cellevægge. Kombinationen af de to antibiotika er yderst effektiv som behandling mod gonoré.

Behandling med indsprøjtning af antibiotika

Alternativt kan lægen vælge at behandle gonoré ved indsprøjtning af antibiotika ind i kroppen. Her vil lægen som regel anvende Ceftriaxon, der ved indsprøjtning ødelægger cellevæggene på gonokokkerne, således at de dør. Ceftriaxon er ligeledes et yderst effektivt antibiotikum mod gonokokker. Typisk vil en enkelt indsprøjtning være nok til at dræbe alle gonokokkerne i kroppen.

Køb gonoré behandling online inkl. recept

Hos Medilico kan du få receptpligtige behandlinger online. Da vi har læger tilknyttet vores onlineklinik, kan du med en skriftlig konsultation blive godkendt til den ønskede behandling. Formålet med konsultationen er, at vores læger kan gennemgå den og sikre, at behandlingen egner sig til dig og ikke kan skade dit helbred. Recepten sendes til vores samarbejdsapotek, hvor bestillingen vil blive pakket og afsendt.

Bestiller du inden kl. 17.00 kan du modtage bestillingen allerede næste hverdag med UPS levering.

Sådan køber du gonoré behandling online hos Medilico

  • Vælge den ønskede behandling
  • Udfyld en skriftlig online konsultation
  • Konsultationen gennemgås af en læge for at sikre, at behandlingen er korrekt
  • Ved godkendt konsultation sendes recepten til apoteket
  • Apoteket pakker og afsender bestillingen
  • Pakken er anonym og viser ikke informationer om afsender eller indhold
  • Dag-til-dag levering med UPS eller levering til Pakkeboks med Postnord
  • Betal med betalingskort eller med Girokort efter du har modtaget bestillingen

Kilder

Hvordan vi fungerer
    • Vælg din behandling

      Vælg den medicin du ønsker at bestille og vælg den ønskede dosis og mængde for at fortsætte til konsultationen.

    • Udfyld din personlige medicinske skema

      Udfyld din medicinske konsultation der vil give din online læge yderligere information om din lidelse. Derved kan lægen sikre, at du får udskrevet den korrekte behandling.

    • Lægen udskriver recepten

      Når vores læge har set konsultationen igennem vil en recept blive udskrevet og sendt direkte til vores apotek, der pakker og afsender din behandling.

    • Behandling leveret næste hverdag.

      Vores engelsk-registrerede apotek vil foretage et sidste tjek af behandlingen, så det sikres, at du modtager den korrekte behandling næste dag.