Både mænd og kvinder taber mellem 100 og 150 hår hver dag, men taber du mere end det, kan det være, du lider af kvindeligt hårtab. I alt findes der omkring 50 forskellige tilstande af hårtab, som kan påvirke mænd, kvinder eller begge køn. I denne artikel vil du kunne finde information om de mest almindelige typer hårtab hos kvinder, og hvordan du kan bekæmpe dem.

Hvorfor taber jeg håret?

Hårsækkene i vores hovedbund gennemgår en naturlig cyklus, der består af tre faser kaldet den anagene fase, den katagene fase og hvilefasen. Den anagene fase varer mellem to og seks år, og i løbet af denne periode producerer hårsækken masser af nye celler, hvilket får hårstrået til at gro med cirka 1 cm per 28 dage. Derefter går hårsækken over i den katagene fase, en overgangsfase hvor cellerne i hårsækken dør og hårstrået dermed holder op med at vokse. Denne fase varer mellem to og tre uger, hvorefter hårsækken overgår til den sidste fase, hvilefasen, som varer omkring 100 dage. I løbet af denne periode er hårsækken inaktiv, og det hår, der sidder fast i den vil løsnes og falde ud på et tidspunkt.

Denne cyklus gentages hele tiden og på forskellige tidspunkter for hver hårsæk. Derfor taber vi omkring 100 hår om dagen, men uden at håret mærkbart fortyndes. Problemet opstår først, når hårets naturlige cyklus forstyrres, hvilket kan lede til et pludseligt hårtab hos kvinder. Denne afbrydelse af hårets cyklus kan have flere forskellige årsager.

Hårtab hos kvinder: Årsager

Der kan være forskellige årsager til, at man begynder at tabe håret. Nogle årsager er relativt nemme at finde frem til, imens andre årsager til hårtab forbliver et mysterium. I nogle tilfælde kan hårtab hos kvinder skyldes stress, graviditet eller lignende, der kan forbedres ved en ændring i livsstil, men i andre tilfælde kan det være mere omstændigt. Følgende beskrives de mest almindelige former for hårtab hos kvinder:

Alopecia Areata

Alopecia areata opstår på grund af en brist i immunforsvaret og resulterer i skaldede pletter på størrelse med en femkrone. Disse skaldede pletter opstår almindeligvis i hovedbunden, men kan fremkomme overalt på kroppen. Denne tilstand er den, der oftest forårsager hårtab hos unge kvinder i alderen 15-29, ligesom den oftere rammer personer, der allerede lider af en autoimmun sygdom. Alopecia areata er genetisk betinget, da undersøgelser har vist, at en stor del af dem, der lider af denne tilstand, har familiemedlemmer som også har lidt af hårtab.

I de fleste tilfælde af alopecia areata, vil håret automatisk gro ud igen efter et par måneder. I begyndelsen kan håret komme tilbage som fine, hvide hår, men derefter vil det genoptage sin normale farve og tekstur. I nogle tilfælde kan man dog udvikle et svært hårtab, såsom alopecia totalis, hvor man mister alt håret på hovedet, eller alopecia universalis, hvor man mister håret på hovedet og på resten af kroppen. Denne form for hårtab rammer 1-2 ud af 1000 kvinder.

Telogen Effluvium

Telogen effluvium er en relativt almindelig form for hårtab, hvor håret udtyndes i stedet for at man får skaldede pletter. Denne tilstand skyldes, at flere hårstrå går ind i den telogene fase, og dermed kan man miste op til 300 hår om dagen i stedet for 100. Håret kan føles tyndere, men det er usandsynligt, at man får skaldede pletter og almindeligvis påvirker telogen effluvium ikke anden kropsbehåring. Der kan være flere forskellige grunde til denne form for hårtab:

  • Hårtab hos kvinder grundet stress - svær mental stress kan være en afgørende faktor i forhold til, at håret begynder at falde ud, dette vil dog normalt gå i sig selv når man overkommer sin stress. Fysisk stress, såsom en fødsel, kan også resultere i et hårtab.
  • Hårtab hos kvinder grundet hormoner - store hormonelle ændringer, såsom graviditet eller et stop af brugen af p-piller, kan resultere i et midlertidigt hårtab, da kroppen ikke er vant til ændringen af hormoner i kroppen.
  • Hårtab hos kvinder grundet sygdom - Både kortvarig og langvarig sygdom kan resultere i hårtab. Kortvarige tilstande såsom en svær infektion eller en operation kan føre til hårtab på samme måde som langvarige sygdomsforløb såsom leversygdom eller kræft.


  • Ud over ovenstående, kan kan denne form for hårtab hos kvinder også opstå på grund af vitaminmangel, større kostændringer og nogle former for medicin såsom betablokkere. I de fleste tilfælde af telogen effluvium vil håret holde op med at falde ud og begynde at gro som normalt i løbet af seks måneder.

    Androgen alopeci

    Dette er den mest almindeligste årsag til hårtab hos kvinder i overgangsalder. Tilstanden kan godt opstå tidligere, men vil ofte fremkomme omkring menopausen som resultat af færre kvindelige kønshormoner i kroppen samtidig med en stigning i produktionen af mandlige kønshormoner. Andre faktorer, såsom for lidt motion, dårlig kost, stress og dehydrering, kan dog også have indflydelse på et hårtab. Da det at tabe noget af håret med alderen er et naturligt fænomen, vil man almindeligvis ikke behandle hårtab hos kvinder i overgangsalder medmindre det er et meget slemt tilfælde.

Andre grunde til hårtab hos kvinder

Ud over ovenstående tilstande findes der andre grunde til, at man lider af hårtab. Følgende er ikke tilstande af hårtab, men kan have indflydelse på hårets sundhed. En livsstilsændring vil almindeligvis være nok til at normalisere hårvæksten.

Hårtab hos kvinder: Vitaminer og deres effekt

A- og B-vitamin har begge indflydelse på hårets sundhed på hver deres måde. A-vitamin i for store mængder kan resultere i hårtab hos kvinder, som dog er midlertidigt og vil gå i sig selv igen når vitaminindtaget er blevet afbalanceret. På samme måde kan et underskud af B-vitamin også have dårlig indflydelse på håret og føre til hårtab. B-vitamin findes naturligt i eksempelvis fisk og frugt og vil man være sikker på at få nok B-vitamin, kan det tages som kosttilskud.

Proteinmangel

Hvis kroppen ikke får nok protein, begynder den at rationere for at have nok til de vigtigste punkter i kroppen. Dette kan medføre, at kroppen midlertidigt stopper hårvækst for at spare protein. Dette sker almindeligvis efter to til tre måneder med proteinmangel. Hvis man har underskud af protein, bør man øge sit indtag af kød, fisk, æg, bønner, linser og quinoa, som alle er gode kilder til protein.

Jernmangel

På samme måde som proteinmangel, kan jernmangel provokere et hårtab. Derudover kan jernmangel, også kendt som anæmi, resultere i træthed, hovedpine og svimmelhed. Denne tilstand rammer især kvinder, og cirka en ud af 10 kvinder lider af jernmangel. Visse kødprodukter og grøntsager har et stort indhold af jern, som alternativt også kan tages som kosttilskud.

Behandling af kvindeligt hårtab

Voldsomt of pludseligt hårtab hos kvinder bør give anledning til at kontakte en læge for at kunne diagnosticere problemet og finde ud af, hvad årsagen til dette kan være. Det er vigtigt at kontakte lægen hurtigst muligt, da en hurtig diagnose og behandling kraftigt mindsker risikoen for permanent skade på hårsækkene.

Den eneste FDA-godkendte behandling mod hårtab specifikt til kvinder er Minoxidil (Rogaine) 5%. Denne shampoo mod hårtab hos kvinder bør påføres hovedbunden en gang dagligt og vil i 81% af tilfældene får håret til at gro hos de kvinder, der bruger det. Denne behandling tager normalt 3-4 måneder, før man vil kunne se mærkbare resultater. Det er derfor nødvendigt at have tålmodighed med denne behandling, som til gengæld i fire ud af fem tilfælde vil skabe en mærkbar og vedvarende forbedring i hårpragten.

Ud over denne behandling, findes der også andre metoder til at behandle hårtab, såsom Hairmax laserkammen, der er et nyere produkt på markedet som virker meget lovende. På nuværende tidspunkt er dette produkt dog kun godkendt til mænd. Der findes også andre former for topiske behandlinger, såsom creme og shampoo. Specifikt til hårtab hos kvinder er den eneste behandling, der er anerkendt, dog Minodixil.

Kilder