/ Prævention / P-piller / Cilest
  • Billede af cilest pakke
  • Billede af cilest pakke
  4.8 / 5
Patienter har bedømt os
Vi er verificeret af: Comodo Trusted Site Seal

Cilest er en 2. generations p-pille, der ved korrekt brug giver 99% beskyttelse mod uønsket graviditet. P-pillen giver lav risiko for bivirkninger og kan hjælpe med at lindre menstruationssmerter. Cilest indeholder to syntetiske udgaver af hormonerne østrogen og gestagen, kaldet ethinylestradiol 35mcg og norgestimat 250mcg.

Bestil Cilest direkte til din adresse

Vores apotek vil sende behandlingen direkte hjem til dig. Denne service inkluderer recept og dag-til-dag levering.

  • Dag-til-dag levering inkluderet
  • Recept inkluderet
  • 13h 41min for levering fredag
Bestil Cilest nu

Hvad er Cilest?

Cilest er en receptpligtig p-pille, der fungerer som prævention mod graviditet. Cilest hører under kategorien hormonel prævention, hvilket vil sige, at virkningen fra pillerne kommer fra hormoner, der bliver optaget af kroppen ved indtagelse af pillen. Cilest er et yderst effektivt præventionsmiddel, og anvender man pillerne korrekt, sikres man i cirka 99% af tilfældene. Den høje sikkerhed er en af grundene til, at Cilest er blevet meget populær blandt kvinder, der ønsker at sikre sig mod uønsket graviditet. Pillen produceres af det belgiske farmaceutfirma Janssen Pharmaceutica, der er et datterselskab af den amerikanske medicinalgigant Johnson & Johnson.

Cilest har, udover sin præventive virkning, andre positive virkninger. Ofte gør den menstruationsblødningerne mindre, mindsker menstruationssmerter og gør menstruationscyklussen mere regelmæssig. Cilest bruges derfor også af kvinder, der oplever kraftige menstruationsblødninger, menstruationssmerter eller uregelmæssig menstruation.

Indtagelse af Cilest

Cilest indtages i perioder, der er tilpasset kvindens cyklus. Man tager således én pille dagligt 21 dage i træk, efterfulgt af 7 dages pause. Det er i denne pause, at menstruationen forekommer. Typisk sker det efter 2-3 dages pause. Efter pausen starter cyklussen forfra, og man påbegynder således en ny periode på 21 dage med indtagelse af én daglig tablet. Man er præventivt sikret i hele perioden; både mens man indtager pillerne, men også i pauserne på 7 dage.

Cilest og kønssygdomme

Akkurat som alle andre hormonelle præventionsmidler, beskytter Cilest ikke mod kønssygdomme, men udelukkende mod graviditet. Ønsker man at beskytte sig mod kønssygdomme, bør man derfor kombinere med anden ikke-hormonel prævention som f.eks. kondom eller lignende.

Hvordan virker de aktive ingredienser Ethinylestradiol og Norgestimat?

Grundlæggende virker p-piller ved, at kroppen får tilført hormonerne østrogen og gestagen. Når disse hormoner optages i kvindens krop, stopper den naturlige produktion af hormonerne, og det resulterer i, at kvindens ægløsning stopper, og hun dermed ikke kan blive gravid. Hverken den naturlige produktion af hormonerne eller ægløsningen stopper permanent. Stopper man med at indtage p-piller, vil den naturlige produktion af hormonerne således vende tilbage, og ægløsningen ligeså. Det tager typisk 1-2 måneder, inden den naturlige cyklus starter igen.

Hvordan virker Ethinylestradiol og Norgestimat?

Ethinylestradiol og Norgestimat er kemisk fremstillede hormoner, der virker som fuldgyldige erstatninger for henholdsvis østrogen og progesteron. Når man indtager Cilest, opnår man tre forskellige præventive virkninger. Først og fremmest stopper kvindekroppen egenproduktion af østrogen og progesteron, når Ethinylestradiol og Norgestimat optages i kroppen. Den naturlige produktion af østrogen og progesteron er således sat på pause, og genoptages som nævnt først 1-2 måneder efter stop for brug af Cilest. Så længe den naturlige produktion er sat på pause, vil kvinden ikke få ægløsning, og dette forhindrer graviditet.

Derudover påvirker Cilest slimen i livmoderhalskanalen. Cilest gør slimen tykkere, hvilket gør det vanskeligere for sædceller at slippe igennem. Endelig ændres konsistensen af slimen på livmoderen, hvilket gør det vanskeligt for befrugtede æg at sætte sig fast herpå. Kan æggene ikke sætte sig fast på livmoderen, kan kvinden ikke blive gravid.

Hvilke doser findes, og hvordan skal Cilest tages?

Alle pakker med Cilest indeholder 3 ark med hver 21 piller, altså i alt 63 piller, således at der er piller til tre måneders brug. Pillerne hedder Cilest 250/35, hvilket betyder, at hver pille indeholder 0,25 mg Norgestimat og 0,035 mg. Ethinylestradiol. Der er således tale om piller med lav dosis.

Anbefalet dosis er som regel altid én pille om dagen 21 dage i træk, efterfulgt af 7 dages pause. Der kan dog være særlige omstændigheder, der gør, at lægens anbefalede dosering afviger fra den normale anbefalede dosis. Følg altid lægens råd og anvisninger, og indtag aldrig doser større end lægen har anvist.

Indtagelse af Cilest

Cilest skal indtages oralt, og det kan være en god idé at indtage pillen sammen med et glas vand, så pillen bliver lettere at synke. Som nævnt skal man indtage én pille dagligt, og pillerne er derfor markeret med ugedage, der gør det nemt at holde styr på, hvor langt man er i sin cyklus. Samtidig bør man indtage pillerne på nogenlunde samme tidspunkt i løbet af dagen. Man kan f.eks. indtage pillen hver morgen, når man vågner, eller om aftenen, inden man går i seng. På denne måde bliver det til en del af ens faste rutiner, og man undgår nemmere at glemme pillen.

Husk p-pillen

Da Cilest er nem at indtage, er den største udfordring oftest at huske at tage pillen dagligt. Sker det, at man glemmer at tage pillen, bør man tage nogle forbehold. Glemmer man at tage en p-pille, bør man indtage dobbelt dosis dagen efter, altså to piller. Typisk vil sikkerheden dog være uændret, hvis man tager pillen senest 12 timer efter planlagt indtagelse, og man behøves i så fald ikke at indtage dobbelt dosis dagen derpå. Går der mere end 12 timer, risikerer man til gengæld nedsat sikkerhed. Glemmer man at indtage flere p-piller i træk, eller går der mere end 12 timer fra planlagt indtagelse, bør man således supplere med anden prævention gennem resten af den påbegyndte cyklus.

Hvilke bivirkninger kan Cilest give?

Bruger man Cilest, kan man risikere at opleve en række forskellige bivirkninger. Generelt er bivirkninger opstået i forbindelse med indtagelse af Cilest ganske harmløse, og der er derfor som udgangspunkt ingen grund til bekymring. Risikoen for bivirkninger er som regel størst, når man lige er startet med p-piller, og aftager efterfølgende i takt med, at kroppen vender sig til pillerne.

Bivirkninger

Der findes en række almindelige bivirkninger, som man risikerer at opleve, når man indtager Cilest. De forekommer i mere end 10% af tilfældene, men er hverken farlige eller skadelige. Typisk er der tale om forbigående bivirkninger, og oftest kan man undgå dem ved at skifte til p-piller fra anden producent. Blandt de mest almindelige bivirkninger kan bl.a. nævnes hovedpine, kvalme, opkast, diarre, menstruationssmerter samt uregelmæssig menstruation. Selv om Cilest ofte har den modsatte effekt, kan man altså risikere både menstruationssmerter samt uregelmæssig menstruation. Oplever man en eller flere af de nævnte bivirkninger, bør man kontakte lægen med henblik på at skifte til p-piller fra anden producent.

Sjældne bivirkninger

Udover de almindelige bivirkninger, findes der også en række bivirkninger, der kun forekommer sjældent. Nogle af disse bivirkninger er alvorlige, andre ikke. Blandt de alvorlige bivirkninger kan bl.a. nævnes åndenød, betændelse i lever og bugspytkirtel, brystsmerter, mavesmerter, lammelser, talebesvær samt smerter grundet blodprop. Oplever man disse bivirkninger, skal man straks søge læge.

Alle pakker med Cilest indeholder en indlægsseddel, hvorpå alle kendte bivirkninger er beskrevet. Her kan man ligeledes læse, hvordan man bør forholde sig i forhold til konkrete bivirkninger. Oplever man bivirkninger, der ikke fremgår af indlægssedlen, bør man straks tage kontakt til lægen.

Hvilke forbehold er der ved Cilest?

Cilest kan som udgangspunkt anvendes af stort set alle kvinder i den fødedygtige alder. Dog er der nogle forbehold, man bør kende til, inden man benytter sig af pillerne. F.eks. bør man ikke indtage Cilest, hvis man er allergisk overfor Ethinylestradiol, Norgestimat eller andet indhold i Cilest-pillen. Det samme gør sig gældende, hvis man allerede er gravid.

Cilest og blodpropper

Cilest egner sig bedst til kvinder under 35 år, som ikke ryger. Årsagen til dette er, at Cilest øger risikoen for blodpropper. Risikoen for blodpropper er imidlertid generelt meget lav blandt ikke-rygere under 35 år. Risikoen øges dog i takt med alderen, og hvis man samtidig ryger, øges risikoen yderligere. Sygdomme eller andre forbehold, der kan værre medvirkende til øget risiko for blodpropper, bør ligeledes afholde en fra at indtage Cilest. Det gælder bl.a. hvis man har forhøjet blodtryk, diabetes eller er overvægtig.

Cilest og anden medicin

Der findes flere typer medicin, som ikke harmonerer med samtidig indtagelse af Cilest. Det gælder bl.a. visse præparater mod epilepsi, astma, HIV, lavt stofskifte og svamp. Der findes ligeledes en række andre præparater, som ikke bør indtages samtidigt med Cilest. Bruger man anden medicin, bør man derfor altid gøre lægen opmærksom på dette forud for udstedelse af recepten.

Alle pakker med Cilest indeholder en indlægsseddel, hvor samtlige kendte forbehold er beskrevet, herunder også hvilke typer medicin, der ikke bør anvendes samtidigt med Cilest.

Køb Cilest online inkl. recept

Hos Medilico kan du få receptpligtige præventionsmidler online. Da vi har læger tilknyttet vores onlineklinik, kan du med en skriftlig konsultation blive godkendt til den ønskede prævention. Formålet med konsultationen er, at vores læger kan gennemgå den og sikre, at præventionen egner sig til dig og ikke kan skade dit helbred. Recepten sendes til vores samarbejdsapotek, hvor bestillingen vil blive pakket og afsendt.

Bestiller du inden kl. 17.00 kan du modtage bestillingen allerede næste hverdag med UPS levering.

Sådan køber du Cilest online hos Medilico

  • Vælge den ønskede behandling
  • Udfyld en skriftlig online konsultation
  • Konsultationen gennemgås af en læge for at sikre, at præventionsmidlet er korrekt
  • Ved godkendt konsultation sendes recepten til apoteket
  • Apoteket pakker og afsender bestillingen
  • Pakken er anonym og viser ikke informationer om afsender eller indhold
  • Dag-til-dag levering med UPS eller levering til Pakkeboks med Postnord
  • Betal med betalingskort eller med Girokort efter du har modtaget bestillingen

Kilder

Hvordan vi fungerer
  • Vælg din behandling

    Vælg den medicin du ønsker at bestille og vælg den ønskede dosis og mængde for at fortsætte til konsultationen.

  • Udfyld din personlige medicinske skema

    Udfyld din medicinske konsultation der vil give din online læge yderligere information om din lidelse. Derved kan lægen sikre, at du får udskrevet den korrekte behandling.

  • Lægen udskriver recepten

    Når vores læge har set konsultationen igennem vil en recept blive udskrevet og sendt direkte til vores apotek, der pakker og afsender din behandling.

  • Behandling leveret næste hverdag.

    Vores engelsk-registrerede apotek vil foretage et sidste tjek af behandlingen, så det sikres, at du modtager den korrekte behandling næste dag.

  • Bestil kun recept på Cilest

    Vores læge vil udskriveen recept efter en kort konsultation. Recepten vil blive sendt til dig og kan anvendes på alle apoteker.

    Bestil din recept nu
    ELLER
  • Bestil Cilest direkte til din adresse

    Vores apotek vil sende behandlingen direkte hjem til dig. Denne service inkluderer recept og dag-til-dag levering.

    Bestil Cilest nu
Styrke
Pakkestørrelse
Total pris for service: 
  • Alt inkluderet i servicen
  • Lægebesøg er ikke nødvendigt
  • 24 timers levering
  • Online konsultation
13h 41min for levering fredag