Rygerlunger er en kronisk sygdom, som almindeligvis opstår ved rygning. Denne tilstand, som også kendes som KOL, udvikles over en lang periode, og når man først lider af rygerlunger, kan det ikke behandles væk. I Danmark lider over 430.000 mennesker af rygerlunger, hvilket kraftigt nedsætter deres livskvalitet. Lær mere om, hvordan rygerlunger opstår og hvordan de påvirker vores livskvalitet i denne artikel.

Hvad er KOL?

I Danmark kendes denne tilstand almindeligvis som rygerlunger, men det officielle navn er Kronisk Obstruktiv Lungesygdom, hvilket forkortes KOL. KOL opstår når lungerne udsættes for forurening over længere tid, hvilket resulterer i, at lungevævet nedbrydes samtidig med at bronkierne fortykkes og begynder at overproducere slim. Dette betyder, at man får sværere og sværere ved at trække vejret, som sygdomme udvikles. KOL en tilstand som favner flere forskellige progressive lungesygdomme, såsom lungeemfysem, kronisk bronkitis, irreversibel astma og broniektasier (udposninger på luftvejene). I Danmark opstår KOL oftest på grund af rygning, hvorfor tilstanden har fået tilnavnet rygerlunger.

Mange vil se vejrtrækningsproblemer og hoste som en naturlig del af ældelsesprocessen, og i de tidlige stadier af sygdommen, vil man ofte ikke lægge mærke til symptomerne, da de kan udvikles over en lang periode uden mærkbare vejrtrækningsproblemer. Mange opdager altså først, at de har KOL i de senere stadier af sygdommen. Derfor er det meget vigtigt at kontakte en læge hvis man har mistanke om, at man lider af denne lungesygdom eller hvis man oplever nogle af nedenstående symptomer:

  • øget vejrtrækningsbesvær og åndenød
  • hyppig hoste, med og uden spyt
  • hvæsen ved vejtrækning
  • trykken i brystet

Disse er alle typiske rygerlunger symptomer, som opstår på grund af følgende (se billede):

  • Luftvejene og alveolerne (de små luftsække, som sidder i lungerne) mister fleksibilitet, altså evnen til at strække sig ud og trække sig sammen, hvilket gør lungerne mindre elastiske så de mister kapacitet.
  • Væggene mellem alveolerne ødelægges, fordi membranen nedbrydes. Dette medfører iltmangel i kroppen på grund af en nedsat udveksling mellem ilten i lungerne og kuldioxid i blodet.
  • Bronkiernes vægge fortykkes og bliver betændte, så de hæver op og irriteres, hvilket resulterer i en hul hoste.
  • Bronkierne producerer mere slim end normalt, hvilket kan blokere luftvejene, så det bliver sværere at trække vejret.

Årsager til Rygerlunger

Denne sygdom udvikles almindeligvis over en længere årrække, hvor man udsætter lungerne for svær forurening. Denne forurening kan opstå på forskellige måder. Dette er de tre største risikofaktorer for, at man udvikler KOL:

Rygning

Rygere eller tidligere rygere udgør den største gruppe af KOL patienter. Ikke alle rygere får KOL, men 90% af KOL patienter har røget i løbet af deres liv. Tilstanden opstår ofte hos mennesker over 40 år som er eller har været rygere i løbet af deres liv.

Miljøpåvirkning

KOL kan opstå hos personer, der har haft langvarig kontakt med forurenende stoffer, eksempelvis på deres arbejdsplads. Visse kemikalier, støv og dampe kan genere lungerne og skabe en varig effekt på deres helbred. Derudover kan langvarig passiv rygning og organisk brændstof til madlavning resultere i at man får KOL.

Genetik

Selv om man aldrig har røget eller har været udsat for negative miljøpåvirkninger, kan man stadig udvikle KOL. Dette sker på grund af mangel på enzymet Alpha-1 antitrypsin i blodet. Dette enzym findes normalt i blodet og fungerer ved at beskytte lungevævet. Mangel på Alpha-1 antitrypsin betyder, at de hvide blodceller begynder at angribe lungerne, hvilket resulterer i en nedsættelse af lungekapaciteten. Forskerne mistænker desuden, at der er andre genetiske prædispositioner der kan gøre, at man har større risiko for at udvikle KOL, men man ved endnu ikke hvilke.

Der findes mange rygerlunger billeder, som viser forskellen på lungerne hos en ryger og en ikke-ryger. Her kan man se, hvordan rygerlunger ser ud i forhold til ikke-ryger lunger:

KOL sygdom og sværhedsgrader

Da sygdommen er kronisk kan den ikke helbredes, men tilstanden kan godt forbedres, ligesom man kan lære at kontrollere sin vejrtrækning for at få det maksimale ud af den lungekapacitet, man har tilbage. Der findes flere forskellige sværhedsgrader af KOL alt efter, hvor stor en lungekapacitet man har tilbage. Normalt inddeles KOL i fire forskellige sværhedsgrader: Mild, moderat, svær og meget svær.

KOL Sværhedsgrader
Sværhedsgrad Tilbageværende lungefunktion
Tilbageværende lungefunktion 80% lungefunktion eller højere
Moderat KOL 50-79%
Svær KOL 30-49%
Meget svær KOL op til 30%

Mild KOL vil give let åndenød ved moderat fysisk aktivitet, hvis man overhovedet oplever symptomer. Man vil almindeligvis ikke opleve hosten eller slim. På dette niveau vil KOL ikke have mærkbar indflydelse på dagligdagen, og mange vil slet ikke opleve lungeproblemer. En test af lungefunktionen vil normalt vise, at man har 80% eller mere lungekapacitet tilbage.

Moderat KOL vil give stigende åndenød. Man vil opleve at man gå langsommere end andre på samme alder på vandrette overflader samt være nødt til at stoppe op for at få vejret, fordi man mister pusten. Nogle vil opleve hosten og opspyt, og lungekapaciteten vil normalt være 50-80%. Mange mennesker søger først læge når de når stadiet af moderat KOL.

Svær KOL resulterer ofte i hoste, opspyt, slim eller en kombination af de tre. Man vil have behov for at stoppe op for at få vejret efter få minutters gang på en vandret overfalde og det er meget svært at lave motion. På dette niveau, vil livskvaliteten dale og man vil opleve meget træthed. Lungekapaciteten er 30-50% af normalen.

Meget svær KOL vil kraftigt påvirke dagligdagen, da man vil få åndenød i almindelige hverdagssituationer, såsom at tage tøj af og på. Livskvaliteten reduceres kraftigt og vejrtrækningsproblemerne kan være så slemme, at man ikke kan forlade sit hjem og kan opleve livstruende episoder. Lungekapaciteten vil være 30% eller mindre og man har almindeligvis kronisk hoste.

KOL diagnosticering

Som tidligere nævnt, er KOL en kronisk tilstand som ikke kan forbedres. Derfor er det meget vigtigt, at man går til lægen med det samme, hvis man har mistanke om, at man lider af KOL sygdom. På denne måde kan man nemlig begynde at behandle med det samme ved at stoppe yderligere forværring af tilstanden og tilpasse sin livsstil for at få det maksimale ud af den livskvalitet, man har tilbage.

Lægen vil almindeligvis stille spørgsmål til ens egen og familiens sygdomshistorie i forhold til luftvejssygdomme, symptomer på luftvejsproblemer og den medicin, man tager i øjeblikket. Almindeligvis vil lægen spørge, om man er ryger eller er udsat for passiv rygning eller andre negative miljøpåvirkninger, spørge ind til, om man lider af åndenød, kronisk hoste og meget slim og om man har familiemedlemmer, der lider af KOL sygdom.

Derudover vil lægen normalt foretage en spirometri, hvor patienten skal puste ned i en slange, hvorefter et apparat måler mængden og hastigheden af den luft, man puster ud. Denne undersøgelse måler lungefunktionen og kan detektere KOL symptomer længe inden, man selv er klar over, de er der. Ud over denne test, som er den mest almindelige, kan lægen også beslutte at foretage andre undersøgelser, som for eksempel et røntgenfoto af brystkassen samt en blodprøve for at teste iltniveauet i blodet.

KOL behandling

Da mange KOL patienter er rygere, vil det første og vigtigste skridt i en behandling være at holde op med at ryge. Dette kan man for eksempel gøre ved hjælp af Champix, som er en rygestop pille, der har vist gode resultater i forhold til rygestop behandling.

Derudover findes der en række specifikke former for medicin mod KOL. Lægen vil kunne hjælpe med at finde den medicin der er mest egnet til dette, da der er mange forskellige behandlinger og lægen vil vælge den, der passer bedst til den enkelte. KOL medicin kan blandt andet hjælpe med at forbedre vejrtrækningen så man kan lave flere af de ting, man nyder og får færre anfald af vejrtrækningsproblemer.

Ud over at finde den medicin der passer bedst til den enkeltes tilstand, er det en god ide at foretage visse livsstilsændringer når man lider af KOL. Lungernes kapacitet kan ikke forbedres når først den er mindsket, men man kan eksempelvis træne lungerne for at få det meste ud af den tilbageværende kapacitet. Motion og en sund kost kan mærkbart forbedre livskvaliteten hos KOL patienter, hvorimod en inaktiv livsstil kan forværre situationen. Mange læger vil kunne henvise til programmer og andet, hvor man kan få vejledning og hjælp til at forbedre sin livsstil.

Kilder