Normalt vil kroppen sende signaler fra hjernen til penis, når man oplever seksuelle eller romantiske situationer. Disse signaler fortæller penis, at arterierne skal slappe af, sådan penis kan blive fyldt med blod. Efterhånden som penis bliver fyldt med blod vil erektionen også tage form. Det viser sig dog, at blodkarrene kan være beskadige, som følge af rygning og derfor vil impotens ske for de fleste rygere på et tidspunkt.

Tobak er aldrig ren tobak, men i stedet indeholder den en lang række kemikalier, som er skadelige for din krop. Disse kemikalier er meget skadelige for din krop, hvor både væv, hjerte, hjerne og nyre er i risikogruppen for at blive beskadiget.

Impotens og rygning er tæt forbundet. Undersøgelser viser, at unge mennesker der ryger, har meget større risiko for at udvikle impotens, end jævnaldrende, som aldrig har røget. Den gode nyhed er dog, at det aldrig er for sent at forbedre sine muligheder for at kunne få en erektion – du skal blot stoppe med at ryge. Dine muligheder for at genoprette beskadiget væv afhænger dog kraftigt at din alder, helbred og hvor meget du har røget. For nogle er det for sent at kunne få en erektion, mens langt de fleste kan genoprette deres potens, ved at stoppe med at ryge.

Hvordan påvirker nikotin erektionen?

Man behøver en god blodcirkulation for at kunne opnå og opretholde en erektion. Nikotin er dog et stof, som netop forhindrer dette. Nikotin påvirker hurtigt blodkarrene på to måder. For det første, så stimulerer nikotin blodkarrene på en sådan måde, at disse går i spasmer, hvilket både påvirker hjertet, lungerne, øjnene, armene, benene og selvfølgelig penis. For det andet beskadiger nikotinen overfladen af disse blodkar, hvilket gør, at de ikke kan slappe af og øge blodgennemstrømningen.

Nikotin påvirker også den sekvens, som sker i venerne for at erektionen kan opretholdes. Disse to ting påvirker hele den proces, som burde medføre en erektion. Men, tilsammen bliver mængden af tilgængelig blod begrænset, samtidig med at blodet ikke kan holdes i penis.

Eftersom nikotin meget hurtigt har en effekt på blodcellerne, så vil man meget hurtigt påvirke erektionen efter man har røget en cigaret. Undersøgelser har vist, at de dybere arterier, som netop forsyner penis regionen med blod, bliver påvirket med det samme efter man har røget. Ydermere vil to cigaretter næsten helt lukke for blodcirkulationen til penis. Skaderne vil aldrig helt forsvinde, men man vil opleve kraftige forbedringer, hvis man stopper med at ryge.

Er rygning den eneste faktor, som påvirker erektionen?

Selvom rygning er en af de største årsager til impotens, så er der flere ting, som skal fungere optimalt for at en erektion kan opnås. For at man kan få en erektion skal musklerne slappe af i penis, sådan blod kan flyde ind i det fleksible væv, hvilket øger trykket i blodkarrene og skaber erektionen. Vener forhindrer blodet i at løbe tilbage ud igennem blodårerne. Hvis dette forløber optimalt, så vil erektionen fortsætte indtil stimulationen stopper eller udløsning opnås.

En erektion kan dog påvirkes på tre områder i kroppen:

  • Blodcirkulationen
  • Nervesystemet
  • Hormonerne

Kredsløbsproblemer, som påvirker blodomløbet, og neurologiske problemer, som påvirker nervesignalerne, er de primære årsager til impotens. Disse problemer opstår som regel i forbindelse med underliggende sygdomme som diabetes. Rygning og diabetes får ofte arterierne til at indsnævre, sådan penis vil have sværere ved at få tilført nok blod til at opnå en erektion. Indsnævring af arterierne sker, fordi blodkarrene ikke kan udvide sig nok til at blodtilstrømningen kan forøges.

Mange livsstilssygdomme, såsom overvægt, rygning og højt alkoholindtag kan alle føre til impotens, mens psykiske lidelser som stress, depression, præstationsangst eller angst også har samme effekt på erektionen. Det kan derfor være rigtigt svært at diagnosticere impotensens årsag, da der kan være flere underliggende faktorer.

Enkelte typer medicin kan også have en indvirkning på dine muligheder for at opnå en erektion. Du bør derfor tale med din læge om dine seksuelle problemer i stedet for at prøve at løse dem på egen hånd. Lægen kan hjælpe dig med fysiologiske problemer, mens en terapeut eller psykolog kan hjælpe dig med psykologiske udfordringer, som kan medføre impotens. Der ligger muligvis en simpel årsag til den manglende seksuelle funktion, som kan behandles på kort tid.

Sådan forbedrer du dine chancer for at stoppe med at ryge

Det kan være rigtigt svært at stoppe med at ryge. Undersøgelser har vist, at en stor procentdel rygere ville ønske, at de aldrig var startet med at ryge, men at det er svært for dem at stoppe. Nikotinen i tobakken er vanedannende, og når kroppen først har vænnet sig til tilstedeværelsen af nikotin, så vil man opleve generende symptomer, hvis man stopper med at ryge. Når man stopper med at tilføre kroppen nikotin vil man opleve symptomerne på et rygestop. Sværhedsgraden af disse symptomer kan variere fra lette abstinenser til voldsomme humørsvingninger, vredesudbrud og utålmodighed. Der er i dag flere gratis tilbud om rygestop som man kan gøre brug af, hvis man har sat sig for at stoppe.

Det vigtigste er dog, at man ikke begynder at ryge igen, selvom abstinenserne er voldsomme. Symptomerne på rygestoppet vil forsvinde igen og allerede efter en eller to røgfrie dage, vil din krop allerede være sundere. Efter få uger vil du selv opleve fysisk og mentalt overskud. Herunder er nogle hurtige råd, som kan hjælpe dig igennem et rygestop:

  • Lav en liste over årsager til at du vil stoppe med at ryge. Du kan evt. lave en video, hvor du fortæller, hvorfor du vil stoppe. Billeder og ord har ofte mere kraft end det skrevne. Fortæl i videoen, hvorfor dine tidligere forsøg på at stoppe med at ryge har fejlet, og hvor meget du gerne vil stoppe med at ryge. Fortæl dig selv, at du ikke vil give op den her gang. Se denne video, hver gang du vil have en cigaret.
  • Vær opmærksom på, hvad der får dig til at ville have en cigaret. Er det alkohol eller kaffe? Det kan være, at du skal lave om på dine morgenvaner. Plejer du ikke at spise morgenmad, kan det være en god ide at gøre det nu. Plejer du at ryge i pausen med dine kolleger, så prøv at gå en tur med en ikke-ryger, sådan du ikke føler dig presset.
  • Sørg for at fortælle dine venner og familie om din opgave. Det er okay at fortælle dem, at du gerne vil stoppe med at ryge, men du har brug for deres opbakning for at stoppe den dårlige vane. Det er ofte lettere at nå et mål, når man fortæller andre om det.
  • Du kan også tale med din læge, om at få ordineret medicin, som netop er designet til rygere, som vil stoppe med at ryge. Din læge kan hjælpe dig med at vælge en medicin, som passer til dig. Dette vil han gøre på baggrund af din sygehistorik, dine rygestopssymptomer og anden medicin. Her opvejer han risikoen for bivirkninger med de mulige fordele.
  • Du bør finde alternativer til rygning. Ofte så ryger man når man keder sig. Sørg derfor for at holde dig i gang. Du kan starte på en hobby eller dyrke motion. Hvis du vælger at dyrke motion, er rygestoppet i sig selv motivation, fordi for hver dag der går uden tobak, vil du kunne præstere bedre.
  • Man bliver kun skuffet, hvis man forventer andet. Sørg derfor for at være forberedt på abstinenser og tilbagefald. Tag en dag ad gangen, og hvis du en dag tager én cigaret betyder det ikke, at det hele har været forgæves. Kom tilbage i rygestoppet og følg projektet til dørs.

Kilder