Hver måned gentager kvindens reproduktionssystem sig, et regelmæssigt mønster af hændelser (det kaldes menstruationscyklus)

En normal menstruationscyklus kan opdeles i fire faser:

  • 1. Fasen, hvor ægget modnes.
  • 2. Ægløsninger
  • 3. Livmoderen implanterer et befrugtet æg
  • 4. Menstruationen (livmoderslimhinden og ikke-befrugtede æg udstødes)
    • Menstruationscyklus er en serie af forandringer kroppen, der sker for at forberede en graviditet. En gang om måneden udvikler livmoderen en ny slimhinde med henblik på at tage imod et befrugtet æg. Hvis der ikke er noget befrugtet æg, afstøder livmoderen slimhinden. Det er det, vi kender som menstruation. Menstruation består af den afstødte slimhinde og lidt blod fra livmodervæggen. En menstruationscyklus er nøje styret af kvindelige kønshormoner, hvor nogle stimulerer og andre hæmmer hinanden. Det afhænger både af hormonmængderne og af tidspunktet i cyklusen. Der sendes hormonelle signaler frem og tilbage mellem hjerne og æggestokke for at forberede æggestokke og livmoder til en eventuel graviditet. Man er født med alle sine æg, som der bruges af fra første menstruation, til overgangsalderen. Fra den første dag i cyklus begynder modningen af et nyt æg. Efter et par uger løsner ægget sig fra æggestokken og bevæger sig ned igennem æggelederen. Hvis ægget ikke bliver befrugtet af en sædcelle, bliver det afstødt sammen med livmoderens slimhinde som menstruation. Fra ægløsningen til din menstruation går der oftest 14 dage – dvs. ægløsningen sker midt i menstruationscyklusen.

      I løbet af livet producerer kvinden cirka 400 æg i moden form. Den gennemsnitlige mængde blod, der mistes under en menstruation, er 30-40 ml, og 9 ud af 10 kvinder mister mindre end 80 ml.

Hvornår starter og slutter menstruationen?

Menstruationen starter den første dag det begynder at bløde, samme dag som menstruationscyklusen. Selve blødningen varer normalt 3-5 dage, men kan vare op til en uge. Det kendes som menstruationen.

Menstruationscyklusen varer i gennemsnit 28 dage, men varierer mellem 21 og 35 dage, det er normalt.

I den periode begynder kroppen at danne follikler, sække, med nye æg i æggestokkene. Mellem Dag 7 og Dag 14 vil en af folliklerne modnes, og livmoderslimhinden begynder at vokse og forberede sig på et æg. Hvis ikke ægget befrugtes, falder hormonniveauet igen, og ægget nedbrydes og udstødes med menstruationen omkring Dag 28.

Hvornår kan man blive gravid?

Omkring Dag 14 i menstruationscyklusen, sker ægløsningen, hvor et æg udløses fra folliklen. Det taget ægget et par dage at bevæge sig ned igennem æggelederen til livmoderen. Hvis ægget befrugtes med sæd undervejs, sætter det sig fast i livmodervæggen og begynder at udvikle sig til et foster, og man er gravid.

Hvordan kan menstruationen udsættes?

Det er flere måder at udsætte menstruationen, og den mest kendte er at bruge almindelige p-piller. Her ændrer man den måde man tager præventionen på, hvilket resulterer i at menstruationen bliver udskudt. Den nøjagtige metode at gøre det på, kan være forskellig fra mærke til mærke, men er især bestemt af om der bruges monofasisk eller flerfasisk p-pille. Som et middel mod den forvirring, der kan opstå i forbindelse med at finde ud af hvordan man skal ændre sine vaner med p-piller, er det nu muligt at udsætte sin menstruation med et sikkert og godkendt middel. Norethisteron er udviklet specielt til formålet, at udsætte menstruation på et sikker måde, og er yderst velegnet til det. Man kan udsætte sin menstruationer ved at bruge p-piller og undlade pauser.

Det er lettest at udskyde menstruationen ved at bruge en monofasisk pille, ved at springe den pillefrie uge over og fortsætte direkte med næste pakke uden at holde pause. Man kan fortsætte med at tage en pille hver dag, indtil man ønsker at blødningen skal komme. Man kan ikke stole på pillerne, hvis de tages i mindre end tre uger i træk, men man kan sagtens tage dem i længere tid uden pause.

Hvis man bruger p-pillepakke med 28 piller, er de sidste 7 piller sukkerpiller, dem skal man så springe over ,og fortsætte direkte med næste pakke.

Man kan også vælge at tage p-piller hver dag og kun holde pause, hvis man får pletblødninger. Så holde en pause i 4 til 7 dage, der må ikke holdes længere pause, for så kan man ikke stole på at pillerne virker.

Tager man p-piller, fungerer kroppens egen cyklus ikke. Der er derfor ingen medicinsk grund til at bløde, og det gavner ikke kroppen, men ved menstruationssmerter eller andre symptomer i forbindelse med menstruationen, kan der tværtimod være fordele ved at tage p-piller hver dag.

Præmenstruel syndrom og menstruationssmerter

Præmenstruelt syndrom er en række symptomer, der optræder i perioden op til forventet menstruation. Symptomerne kan være af både psykisk og fysisk karakter. I de sværeste tilfælde påvirkes de daglige aktiviteter. Det er karakteristisk, at symptomerne forsvinder kort efter menstruationens start, og efterfølges af en helt symptomfri periode.

Specielt kønshormonet progesteron, der findes i særlig høje koncentrationer op til menstruationstidspunktet synes at spille en rolle. Kønshormonerne kan påvirke en lang række organsystemer inklusiv centralnervesystemet. En særlig følsomhed over for kønshormonerne kunne være en forklaring på, at symptomerne optræder i særlig udtalt grad hos en vis gruppe af kvinder. En vis arvelig tendens til det er også påvist. Man ved ikke, hvorfor tilstanden optræder. Symptomernes tætte relation til menstruationscyklus tyder på, at hormonvariationer i forbindelse med ægløsningen og den efterfølgende menstruation har en betydning. Denne sammenhæng understøttes af den kendsgerning, at det særligt optræder hos kvinder, der har ægløsning, samt at det ophører efter overgangsalderen.

Det omfatter en lang række meget forskellige symptomer, formentlig fordi virkningen af kønshormoner varierer fra en kvinde til kvinde. Det kan dreje sig om fysiske symptomer i form af:

  • Brystspænding
  • Smerter i brystkirtlen
  • Hovedpine
  • Væskeophobning
  • Led- og muskelsmerter
  • Tyngdefornemmelse og ømhed i underlivet
  • Tager på i vægt
  • Oppustet mave
  • Svimmelhed
  • Øget appetit
  • Smagsændringer
  • Hedeture

De psykiske symptomer omfatter:

  • Følelsesmæssig ustabilitet
  • Humørsvingninger
  • Irritabel
  • Aggressivitet
  • Træthed
  • Depression
  • Rastløshed
  • Søvnbesvær
  • Manglende koncentrationsevne
  • Afmægtigheds fornemmelse
  • Glemsomhed

Det er karakteristisk, at den enkelte kvinde har de samme symptomer fra cyklus til cyklus. Præmenstruelle symptomer er helt normale. Op til 70-80 procent af alle kvinder oplever fysiske og/eller psykiske ændringer op til menstruationstidspunktet. Man taler derfor kun om præmenstruelt syndrom hos de mellem tre og 10 procent af kvinderne, hvor symptomerne i væsentlig grad påvirker de daglige gøremål. Optræder mest omkring 30-35 års alderen. Det er bemærkelsesværdigt, at uanset hvilken behandling man vælger vil der være en gunstig effekt hos helt op til 80 procent af de behandlede. Hvor hovedpine og underlivssmerter er fremherskende kan paracetamol eller gigtmidler i form af NSAID-præparater forsøges. Ved egentlig præmenstruel migræne er der bedst effekt af egentlige migræne midler. Smerter i brystkirtlen kan ligeledes behandles medicinsk.

Videnskabelige studier har vist, at behandling med calcium kan lindre symptomerne. Hvis det ikke er muligt at identificere specifikke symptomer kan behandling med p-piller være et godt forsøg. Det er dog karakteristisk, at effekten af både p-pille behandling og andre tilbud i form af vitamin B, magnesium, hormoner og vanddrivende midler ikke med sikkerhed har kunnet bekræftes i egentlige videnskabelige undersøgelser. Der er i dag god dokumentation for, at kvinder med svær PMS, hvor der er udtalte depressive symptomer kan have stor glæde af psykofarmaka både med hensyn til afhjælpning af de psykiske som de fysiske symptomer.

De mange forskellige symptomer og det manglende kendskab til symptomernes årsag gør det vanskeligt at angive en specifik behandling. Det kan være en god idé at foretage en nøjagtig optegnelse af symptomer og menstruationscyklus over en periode på mindst tre måneder. Dette vil ikke blot afklare om symptomerne er relaterede til cyklus, men også gøre det klart hvilke symptomer det drejer sig om. Samtidig registrering af morgenvægten vil være et godt supplement. Der eksisterer ikke nogen blodprøver, der kan stille diagnosen. Det er vigtigt at lægen udelukker, at der kan være en anden årsag som forklaring på symptomerne. Det kan dreje sig om egentlige psykiske lidelser, underlivssygdomme som underlivsbetændelse eller livmoder vokset det forkerte sted.

Mange forskellige behandlinger har været anvendt igennem årene. Ændringer af livsstil anbefales af mange. Det kan dreje sig om gode motionsvaner, nedsætte forbruget af koffein, nikotin, alkohol, samt ændring af kostvaner.